- AKUZON KLINIK OG SKOLE OMØVEJ 9, 4700 NÆSTVED, TLF: 55 99 59 59 -
Viden om Traditionel Kinesisk Medicin

 

Traditionel kinesisk medicin er et omfattende medicinsk system med en historie, der går tusinder af år tilbage. Akupunktur er blot én gren af dette medicinske system, som også omfatter behandling med urter og diæter samt kropsøvelser og massage.

Navnet akupunktur er sammensat af de to latinske ord akus og punktura, som betyder henholdsvis nål og at stikke. Akupunkturen bygger på den teori, at sygdomog lidelser opstår på grund af energimæssige ubalancer i kroppen, og at disse kan korrigeres ved at stikke nåle ind i særlige punkter gennem huden. Hermed sætter man gang i kroppens egne helbredende kræfter.

Bag denne enkle forklaring ligger en stor og kompleks viden, som afspejler den underliggende kinesiske filosofi. Akupunkturens rødder i kinesisk filosofi betyder, at dens opfattelser af sundhed og sygdom er meget anderledes end dem, som er gældende i den vestlige verden.

 

TAOISME

Det er først og fremmest taoistisk filosofi, der danner grundlaget for akupunkturens teoretiske ramme. Taoismens grundtanke er, at mennesket er en integreret del af universet og dermed uløseligt forbundet med dets omgivelser. Det betyder at de samme love gælder for mennesket som for naturen. Derfor er de begreber som bruges i akupunkturen til at klassificere og forklare den menneskelige krop de samme, som bruges til at beskrive universet som helhed.

 

YIN OG YANG

Teorien om yin og yang er helt central for akupunkturen. yin og yang er to modsatrettede, men komplementære kræfter, som gennemsyre alt i universet. Vekselvirkningen mellem disse to tilstande skaber tilsammen al energi og alt stof i universet.

Eftersom alt i universet styres af denne vekselvirkning, gælder det også fr menneskekroppen. Så længe yin og yang er i relativ balance i kroppen, er mennesket sundt. Men balancen mellem yin og yang er evigt dynamisk, og derfor kan der opstå ubalance, som kan føre til sygdom og lidelser.

 

MERIDIANER

Ifølge akupunkturen står kroppens indre organer i forbindelse med kropsoverfladen gennem et kompliceret net af kanaler, som kaldes meridianer. Der er 12 såkaldte organmeridianer, der hver består af to forløb, som løber symmetrisk om kroppens lodrette midterakse. Hver af disse meridianer har fået navn efter det organ, som de er forbundet med.

Hver meridian og dens tilhørende organ består af enten yin eller yang energi. De 12 organmeridianer er organiseret i par, således at der er seks meridianpar, der hver består af en yin og en yang meridian.

 

QI

Den traditionelle kinesiske lære mener, at meridianerne forsyner alle kroppens dele med livsenergien qi. Qi løber gennem alt levende i universet og cirkulerer i kroppen gennem systemet af meridianer. Qi giver på den måde næring til kroppens livsprocesser. Et menneske bliver født med en vis mængde qi, og kun så længe qi gennemstrømmer meridiansystemet, levet det. Qi bliver formindsket ved den daglige aktivitet og forøges når man spiser, trækker vejret eller hviler.

Ifølge teorien når merdianerne kropsoverfladen ved såkaldte akupunkturpunkter. Gennem disse punktuer kontakter akupunktøren livsenergien og forsøger at regulere kroppens energibalance med spidsen af sin nål. Ifølge de gamle kinesiske tekster er der 365 akupunkturpunkter, der modvarer årets dage, men senere er der tilføjet yderligere punkter. HVert punkt har sit eget navn og egen egenskab.

 

FEM ELEMENT LOVEN

Fem element loven er en slags fortolkning af strukturen i universet og spiller en central rolle i den kinesiske medicin. Ifølge teoriern er alt i universet organiseret efter principperne i denne lov og dermed i mennesket.

De fem elementer er træ, ild, jord, metal og vand, og de repræsenterer hver forskellige egenskaber og tilstande. De fem elementer er uløseligt forbundne i et system, hvor de nærer og kontrollere hinanden, og loven bruges til at forklare forandring.

Meridianparrene og en lang række andre aspekter som for eksempel kropsvæv og kropsvæsker, sanseorganer, klima smag, lugt, farver og følelser bliver sorteret efter de fem elementer. For eksempel hører meridianparret nyrer og blære til vandelementet og er derfor forbundet med sanseorganet ørerne og kropsvævet knogler og hovedhår, som også hører til vandelementet.

Iakupunkturen brugr men femelement loven og teorien om yin og yang til at forklare, hvordan den menneskelige organisme fungerer, og hvordan sygdom opstår. Akupunktøren bruger også teorierne som værktøjer, når han eller hun stiller en diagnose og finder den rette behandling til en patient.

 

 Akuzon klinik  Jens Hansen  Emil Hejlskov Artikel oversigt  Kontakt  Prisliste
 Akuzon skole  Anatomi, fysiologi og patologi  Akupunkturuddannelse  Zoneterapiuddannelse  Mentaltræneruddannelse  Videreuddannelse - Folkesygdomme  Kursus - Børnemassage  Kursus - Psykologi
 Akupunktur  Zonterapi  Massage  Mentaltræning  Bachs blomsterdråber
 Qigong  Akupressur  Selvmassage  Opskrifter  Gode råd
 Aldersdiabetes  Forebyggelige kræftformer  Hjerte- og karsygdomme  Knogleskørhed  Muskel- og skeletlidelser  Overfølsomhedssygdomme  Psykiske lidelser  Rygerlunger  De 100 ubalancer
 Nakke- og skuldermassage  Helkropsmassage  Luksusmassage  Ansigtsmassage  Dobbeltmassage  Kinesisk massage
 Stress  Rygestop  Vægttab  Kosmetisk  Kostvejledning